Det siger vores kunder om os

  • Firmafest

    ’Vi havde den store fornøjelse at samarbejde med Erling og Rasmus fra SHOWMEN under et firmaevent med deltagelse af 500 kolleger fra vores danske selskaber. Temaet for arrangementet var 'Rejsende cirkus', og vores kontakt med SHOWMEN begyndte egentlig med ønsket om at booke et par dygtige akrobatiske artister. Eventet fandt sted på Odeon i Odense, og det blev hurtigt tydeligt for os, at SHOWMEN har omfattende erfaring og indgående kendskab til faciliteterne i Odeon-huset.

    Vores samarbejde med SHOWMEN udviklede sig derfor fra en mindre forespørgsel til en omfattende proces med idéudvikling, kreative brainstorming-sessioner, detaljeret planlægning, koordinering med Odeon og endelig gennemførelsen på selve aftenen. Rasmus og Erling har et stort netværk at trække på, og vi fik skabt den perfekte balance mellem mystik, show og elegance i programmet, der matchede vores tema rigtig godt.

    SHOWMEN er ekstremt professionelle at arbejde med. Når man afvikler et så stort arrangement som vores, kræver det omfattende koordinering af forskellige elementer, og dette ansvar tog de fuldt ud på sig. Det betød, at vores event-team på aftenen kunne være mere engageret i festlighederne end tidligere. Desuden opstår der uundgåeligt uforudsete udfordringer under planlægnings- og gennemførelsesfasen, men alt blev håndteret med professionel overblik og i tæt samarbejde.

    Det står klart for os, at Rasmus og Erling brænder for deres opgave og skaber oplevelser med et dedikeret hjerte. Jeg kan varmt anbefale SHOWMEN.’’– Stine Skou Christensen, Head of Corporate Culture & Executive Assistant, THORNICO

  • Lykkehjulet Live

    Stor ros! Det var forrygende godt og underholdende. Ganske uvidende om showet blev jeg sammen med 300 mennesker med gennemsnitsalder vel over 60+ ligepludselig overrasket.

    At sætte gang i sådan et selskab kræver sine mænd ( hvis man må sige det i 2023)

    Et lykkehjul med et glimt i øjet - bevidst kitch med en Jerry Lewis -like toastmaster og kommentarer a la cirkus Nemo sprechstallmeister.

    Musikken med sang og sax og supplerende underlægning var formidabel. En cool Men-in-Black-solbrille -karlkopf med smooth sax og sang. Gode melodivalg som black magic woman og he di ho man.

    Hvis d’ herrer havde solgt tupperware ville jeg med jeres charme nok være kommet hjem med en stor pose plastskrammel.

    Jeg måtte hjem og finde min Santana lp’er frem- Carry on!!

    Henrik Fugl / GF forsikring

    Si - Señor!

  • Pyramiden

    Vi har ingen ord. Det var magisk. Det var vildt. Man skulle have været der.

    Kulturmaskinen